Quickpay løbende hulspil på par3-banen
Efter grundige analyser af den typiske torsdagsherre har det vist sig, at det er på det "korte spil" der for alvor skal sættes ind hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive bare lidt skarpere.
Enhver kan jo slå langt og lige - men det er på de sidste 100 meter op til 80% af alle slag (mis)bruges. Det er i det lys at denne løbende match skal ses.
Regler
Torsdagsherrernes løbende hulspil foregår på par3-banen.
Det koster 50 kr. at deltage.Turneringen er opbygget som et cup-system. Kun vinderen går videre - taberen kan overveje at gå på rangen og købe en time hos pro'en. Traditionen foreskriver, at vinder giver en øl i restauranten efter kampen.
Vi spiller fra scratch i én rækker.
Matchplanen vil indeholde navnene på alle spillere. Hver spiller er "parret" med en anden, og udgør således en match. Matchen skal spilles inden en given dato - som også vil fremgå af planen.
Man er selv ansvarlig for at aftale præcist tidspunkt og booke tid i de forskellige matcher.
Vi spiller i år single over 18 huller, uden opvarmnings-/muligan-hul.
Er matchen ikke afgjort efter de første 18 huller - spilles der Sudden Death Play Off på et vilkårligt hul. Dvs. er der fyldt af polterabends på hul-1, må man gerne gå tilbage og spille hul-9 (evt. igen og igen.)
Begge spillere er ansvarlige for at hulspilsturneringen bliver spillet indenfor de fastlagte datoer. Der gives ikke udsættelse til afvikling af matches.
Turneringsledelsen forbeholder sig ret til at diskvalificere begge spillere, hvis en given match ikke bliver spillet rettidigt!
Efter matchen er vinderen ansvarlig for at skrive vindernavn på spilleplanen (ophængt i herreromklædningsrummet).
Spørgsmål?
Har man spørgsmål skyder man blot løs.
Matchplan
Diktatorisk turneringsledelse
Tvister, regelspørgsmål, søgsmål, arveretlige sager og lignende afgøres suverænt af bestyrelsen.
Matchen er venligst sponseret af: